10. “En eventyrlig klang”

Dato: Torsdag d. 11. marts 2027 kl. 09.30

Varighed: 40 min.  Spillested: Baltoppen

2.-3.-4.-5. klassetrin

Teater Aspendos

En fortælleteater-koncert
En helt særlig lyd – en helt eventyrlig klang – sætter gang i en fortælling!

Engang var Benjamin på en rejse, han hørte en fjern og mystisk klang.
Det var hans første møde med lyden af en hang.
Et brændende ønske tændes i ham, et ønske om selv at spille, det ønske er gået i opfyldelse!
Men kan det virkelig passe, at alle hans instrumenter, på magisk vis, er fyldt med tanker, drømme og fantasi?
Og kan det virkelig samle sig til historier, hvis man lader sine egne tanker flyde med?
Det virker for Steffen!
Når han lytter til musikken, bryder fortællingerne frem af sig selv.

Ud af Benjamins musik, former Steffen en række historier – alle sammen med en eventyrlig klang…

05. ””Fridas store rejse””

Dato: Fredag. d. 13. nov. 2026 kl. 09.00

Varighed: 40 min.        Spillested: Baltoppen

0. – 1. klassetrin

En morgen da Frida vågner, og kommer ud af frakken som hun bor i, modtager hun på mystisk vis et brev. Brevet er fra hendes bedste ven Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af jorden. 

Han inviterer hende på besøg. 

Frida pakker straks sin høne, sin kat, sin helt specielle kuffert og tager afsted. Det skal dog vise sig, at rejsen bliver mere udfordrende, vanskeligere, spækket med overraskelser – og også meget mere magisk end forventet.

Fridas store rejse er en finurlig håndlavet fortælling om venskabets kraft, formidlet via det ordløse, farverige billedunivers, der kendetegner Paolo Nani Teaters forestillinger.

08. ”Sallys far”

Dato: Onsdag d. 3. marts 2027 kl. 10.00

Varighed: 65 min.   Spillested: Baltoppen

2.-3.-4.-5. klassetrin.

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!

04. ”Det er ganske vist”

Dato: Tirsdag d. 6. oktober 2026   kl. 09.30

Varighed: 45 min.   Spillested: Baltoppen

2. – 3. – 4. – 5. klassetrin.

​En musikalsk fortælling om H.C. Andersen og hans liv og vidunderlige eventyr.

En fjer bliver til fem høns, og den grimme ælling bliver til en smuk svane. ”Det er ganske vist” fortæller ved hjælp af mange af de kendte og elskede eventyr historien om H.C. Andersens liv – fra skomagersøn til feteret forfatter.

Nomineret til Hedda prisen i Norge.

“Eventyrene springer ud af det gamle chatol. Det er en stjernestund for børn”.
Jyllands-Posten